112 7 måneder siden

Indbrudstyv afsløret af beboer og patruljehund

Af: Mette Sørensen
Foto: Rolf Larsen.

Lørdag aften klokken 23.23 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om et igangværende indbrud i en privat bolig i Viby J.

En beboer opdagede, at en ukendt person havde skaffet sig adgang til huset, mens anmelderen selv var hjemme.

Mens anmelderen talte i telefon med vagtcentralen, fulgte vedkommende efter gerningsmanden. Flere patruljer blev sendt til området, og en hundepatrulje nåede hurtigt frem.

På baggrund af anmelderens observationer fik patruljehunden hurtigt færten, og kort efter lokaliserede politiet gerningsmanden, som blev anholdt med hjælp fra hunden.

Efter anholdelsen viste det sig, at gerningsmanden var i besiddelse af tyvekoster fra flere forskellige gerningssteder. Han blev derfor sigtet for indbrud i privat beboelse, forsøg på indbrud samt tyveri fra et udhus.

De stjålne genstande blev efterfølgende returneret til de forurettede.

Ambulance
Læs også Cyklist på hospitalet efter sammenstød med knallert