112 7 måneder siden

Mand og kvinde anholdt for tyveri af kød

Af: Mette Sørensen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Østjyllands Politi blev søndag klokken 20.11 kontaktet af personalet i et supermarked på Rådhusgade i Odder, som anmeldte et tyveri af kød fra butikken.

Ifølge anmeldelsen var en mand gået ind på butikkens lager, hvor han havde kørt et helt bur med kød hen til en bil, der holdt klar udenfor. En medarbejder forsøgte at standse manden, men han ignorerede henvendelsen og kørte fra stedet med kødet i bilen.

Kort efter fik en politipatrulje standset bilen. Føreren viste sig at være en 33-årig mand, og på passagersædet sad en 62-årig kvinde. Begge blev anholdt og sigtet for tyveri.

Læs også Kvinde dømt for chikane af kommunale medarbejdere