Der kører i øjeblikket ingen tog mellem Odense og Fredericia.
Det oplyser DSB.
Årsag er, at et godstog har ramt en personbil på strækningen.
Der indsættes Togbusser på strækningen, indtil der igen kan køre tog.
De næste Togbusser kører fra Fredericia mod Odense via Middelfart ca. kl. 23:00.
De næste Togbusser kører fra Odense via Middelfart til Fredericia ca. kl. 22:30, 22:45 og 22:50
Ifølge DSB vil det vare 1-2 timer før der igen kører tog – og det er ovenikøbet en forsigtig prognose.
DSB opfordrer til, at man tjekker Rejseplanen, inden man tager afsted.
