Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der markerer begyndelsen på en ny beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne får større ansvar og frihed, og hvor der bliver skåret markant ned på bureaukratiet. Den nye indsats træder gradvist i kraft fra 2026.
Lovforslaget skal forenkle en indsats, der over flere årtier er blevet opbygget med mange regler og ordninger. Med den nye lov bliver kursen ændret, og kommuner og a-kasser får langt større frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen lokalt.
Ifølge lovforslaget fjernes en række centrale krav, herunder krav om et bestemt antal samtaler med ledige. Samtidig afskaffes flere eksisterende ordninger som for eksempel ressourceforløb. Et af de konkrete tiltag er, at omkring 70.000 sygemeldte borgere fremover ikke skal indkaldes til samtaler med kommunen, hvis deres sygdomsforløb er ukompliceret. På landsplan betyder ændringerne, at der samlet set vil blive afholdt cirka en halv million færre samtaler.
Lovforslaget giver også kommunerne frihed til at tilrettelægge organiseringen af indsatsen. Blandt andet bliver det ikke længere et krav, at kommunerne skal have et jobcenter eller et rehabiliteringsteam.
Lovændringen er en del af en bred reform af beskæftigelsesindsatsen, der blev vedtaget i april 2025 med opbakning fra regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det aktuelle lovforslag er ét af syv lovforslag, der udmønter reformaftalen.
:NB:
