En kvinde har fortalt FBI,at hun blev udsat for sexhandel af Jeffrey Epstein og sin onkel, da hun var blot 13 år gammel og gravid.
Det skriver Detroit Free Press.
Ifølge mediet skal gik kvinden til politiet og FBI i sommeren 2020 og fortalte om hvad hun var blevet udsat for tilbage i perioden maj til september 1984 ombord på yachts i Lake Machigan.
Det var, ifølge kvindens forklaring, Jeffrey Epstein og hendes onkel, som faciliterede sexhandlen. Onklen skal desuden have dræbt hendes baby, da hun fødte og derefter skaffet liget af vejen i Lake Michigan.
Kvindens fortælling er an af de mange dokuenter, som det amerikanske justitsministerium har frigivet i Epstein-sagen i denne måned. Ikke alle dokumenter er verificeret eller efterforsket, og ingen er dømt i sagen om den 13-årige pige.
I 2008 erklærede Epstein sig skyldig i rufferi for blandt andet en person under 18 år og blev idømt 13 månders fængsel, hvor af en stor del dagligt kunne afsones uden for fængslet. I 2019 blev han arresteret, anklaget for menneskehandel. Epstein blev fængslet, men blev fundet død i sin celle i det føderale arresthus Metropolitan Correctional Center i New York den 10. august 2019. Ifølge den retsmedicinske erklæring, havde han begået selvmord. På tidspunktet for hans dødsfald havde han udsigt til en dom på op til 45 års fængsel.

