Historisk kirke i Amsterdam brændte nytårsnat

En brand, formodentlig forårsaget af fyrværkeri, ødelagde Vondelkirken i Amsterdam kort efter midnat nytårsdag.

Branden var så voldsom, at kirken kollapsede.

Branden opstod kort før klokken et i kirketårnet og spredte sig hurtigt til taget og den centrale del af bygningen.

Vondelkirken er en historisk bygning i det centrale Amsterdam, tegnet af arkitekten Pierre Cuypers. Den virkede som romersk-katolsk kirke fra 1880 til 1977. Senere har den været brugt til blandt andet koncerter.