Kendte 6 måneder siden

Dansk pladebutik boykotter Björk efter SoMe-opslag om Danmark og Grønland

Af: Rolf Larsen
Björk. Foto: Raphael Pour-Hashemi (CC BY 2.0)

Den danske pladebutik Record Pusher vil ikke længere sælge plader med den islandske sanger Björk.

Årsagen til boykotten er et opslag, som den verdenskendte sanger lagde på det sociale medie X. forleden. Her opfordrer Björk bl.a. Grønland til at erklærere a´uafhængighed af kongeriget og kalder Danmark for “grusom kolonisator”.

I sit opslag skriver Björk også, at man i Island er meget lettet over at man løsrev sig fra Danmark i 1944.

På Facebook skriver Record Pusher om boykotten: “Dette skyldes hende udtalelser om Danmark og Grønland, som på ingen måde gør noget godt for den situation rigsfællesskabet er i pt. Hendes opslag er faktuelt forkert, og hun laver sin egen virkelighed som Trump. Dette opslag splitter venner og hjælper kun tossen på den anden side af Atlanterhavet…. farvel Björk (Vinke-emoji)”.

Læs også Kong Felipe og dronning Letizia mindes togulykkens ofre