112 5 måneder siden

Brand i lejlighed – beboer indlagt

Af: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen.
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Politi og brandvæsen rykkede natten til torsdag ud til en brand i en lejlighed på Otto Benzons Vej i Aarhus.

Alarmen indløb klokken 03.34.

Lejlighedens 43-årige mandlige beboer blev reddet ud af lejligheden, behandlet på stedet og efter kørt på hospitalet, hvor han blev indlagt. Ifølge politiet er han uden for livsfare.

De pårørende til den 43-årige mand er blevet underrettet.

Branden stoppet i tide

Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol, og der var ingen fare for, at ilden skulle sprede sig til andre dele af bygningen.

Ingen mistanke om kriminalitet

Årsagen til branden er endnu ikke fastlagt, men politiet oplyser, at der ikke er mistanke om et kriminelt forhold.

Læs også Kvinde fundet død – ingen tegn på kriminel handling