Politiet i Kassel eferforsker en narkosag efter beslaglæggelse af narkotika med en gadeværdi på over 50.000 euro – svarende til næsten 374.000 danske kroner.
Det var et tip, som førte politiet på sporet af narkotikaen, da narkobetjente fik mistanke om, at han fra sin lejlighed i Schauenburg-bydelen Hoof handlede med narkotika i større omfang. Mistanken blev bekræftet onsdag middag, da en patrulje standsede en køber, som angiveligt kort forinden havde købt cannabis hos den 46-årige.
Efter anmodning fra anklagemyndigheden i Kassel udstedte en dommer en ransagningskendelse, som blev effektueret samme aften. I den 46-åriges lejlighed fandt narkobetjentene næsten 90 gram kokain, 120 gram amfetamin og over 190 gram cannabis samt cirka 1.800 euro i formodede narkopenge.
I den 46-åriges lejlighed traf betjentene desuden en 34-årig mand, som tilsyneladende også var involveret i den omfattende narkohandel. Efter den første ransagning blev der derfor også udstedt kendelse til ransagning af hans bolig, blot få huse derfra, og denne blev straks gennemført.
Også her gjorde efterforskerne betydelige fund: Over 4,7 kilo amfetamin og næsten 90 gram crystal meth blev beslaglagt, ligesom knive, mobiltelefoner og forskellige redskaber til handel med og indtagelse af narkotika blev sikret
Begge mænd blev anholdt, mistænkt for narkohandel.

