Ekstreme vejrhændelser, brande og oversvømmelser forekommer stadig oftere, og generelle advarsler er ikke længere tilstrækkelige.
Forskere fra Uppsala Universitet har i samarbejde med Verdens Meteorologiske Organisation og andre partnere fremlagt et forslag om at ændre måden, advarsler formidles på – fra masseudsendelser til personlige advarsler, der i højere grad får folk til at handle.
Hvert år mister tusindvis af mennesker livet som følge af naturkatastrofer verden over. På trods af avancerede varslingssystemer reagerer mange ikke i tide. Problemet er ifølge forskerne ikke manglende teknisk kapacitet, men måden advarslerne kommunikeres på. Det fremgår af en ny forskningsartikel i tidsskriftet Nature Human Behaviour.
»I praksis er en advarsel, der ikke fører til handling, en fiasko,« siger Giuliano Di Baldassarre, professor i hydrologi ved Institut for Jordvidenskab og medforfatter på studiet. »Det næste store skridt i at reducere risikoen for katastrofer skal være psykologisk og socialt – ikke kun teknisk.«
Fra generelle alarmer til personlig rådgivning
De nuværende tidlige varslingssystemer bygger ofte på generelle beskeder til store befolkningsgrupper. Forskning viser imidlertid, at menneskers adfærd, situation og omstændigheder varierer betydeligt, og at det har afgørende betydning for, hvordan de reagerer på advarsler.
Forskerne foreslår derfor, at FN’s globale initiativ Early Warnings for All (EW4All) videreudvikles til Early Warnings for All and You (EW4All+U), hvor advarsler kan suppleres med personlige oplysninger. Det kan for eksempel indebære, at advarslen tager højde for ens geografiske placering, mobilitet, om man har børn eller ældre pårørende med sig, og på den baggrund giver konkrete råd tilpasset den enkeltes situation.
»At sige, at noget er farligt, er ikke nok. Folk har brug for at vide præcis, hvad de skal gøre, hvornår og hvordan – baseret på deres egne omstændigheder,« siger hovedforfatter Ilias Pechlivanidis, docent, forsker og projektleder ved Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Instituts hydrologiske forskningsenhed samt gæsteforsker ved Institut for Jordvidenskab.
Teknologien findes – men udnyttes ikke fuldt ud
Ved hjælp af geodata, mobilteknologi, kunstig intelligens og satellitter er det allerede muligt at sende lokationsbaserede advarsler i realtid. I forbindelse med en skovbrand kan et sådant system eksempelvis guide personer til det nærmeste sikre sted baseret på deres aktuelle position og de lokale forhold.
Alligevel anvendes teknologien i dag primært i pilotprojekter eller på konceptniveau. Der er fortsat betydelige udfordringer forbundet med at opskalere løsningerne, integrere dem i eksisterende varslingssystemer og sikre, at de fungerer ved forskellige typer farer og for hele befolkningen.
En særlig vigtig faktor er forståelsen af psykologiske forhold: Hvad får mennesker til at have tillid til en advarsel? Hvilken formulering øger sandsynligheden for, at de faktisk følger rådene?
Opfordring til forskere og beslutningstagere
Forskerne bag EW4All+U opfordrer nu til koordinerede indsatser inden for forskning, teknologi og retningslinjer. Målet er at bevæge sig fra generelle alarmer til personlige advarsler, der kan redde liv – uanset sociale, tekniske eller geografiske forhold.
»Naturbegivenheder kan ikke stoppes, men katastrofer kan forebygges. Personlige advarsler er ikke fremtidsvisioner – de er en nødvendighed her og nu,« siger Pechlivanidis.
Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Uppsala Universitet, Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut (SMHI), Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) samt Europa-Kommissionens Joint Research Centre (JRC) og Emergency Response Coordination Centre (ERCC).