Polsk politi tilbageholdt mandag en 25-årig moldovisk statsborger i Puławy, efter at han forsøgte at standse et godstog med olie på vej til Ukraine.
Det skriver RMF24.
Toget bestod af 37 vogne, og manden aktiverede nødbremsen på tre af dem, hvilket ifølge politiet kunne have fået toget til at afspore.
Ifølge myndighederne var den 25-årige i besiddelse af forskelligt elektronisk udstyr samt dokumenter, her i blandt dokumenter, der viser, at manden taler flydende russisk.
Mandens motiver kendes endnu ikke, og det vides ikke om han handlede på vegne af udenlandske tjenester.
