Danske varer strømmer fortsat indirekte til Rusland via tredjelande, selv om EU har indført omfattende sanktioner.
Det skriver Børsen.
Ifølge avisen er dansk eksport til blandt andet Tyrkiet, De Forenede Arabiske Emirater og Kasakhstan steget markant siden 2022, og en del af varerne kan herfra blive sendt videre til Rusland.
Eksperter peger på, at sanktionerne ikke har været fuldt effektive i praksis, mens myndighederne understreger virksomhedernes ansvar for at sikre, at deres produkter ikke ender i Rusland.
EU har indført flere sanktionspakker mod Rusland som følge af landets krig mod Ukraine.
