112 6 måneder siden

Politiet stopper tourbus

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.
Foto: Rigspolitiet.

Tungvognscenter Øst gennemførte søndag formiddag en buskontrol på Køge Bugt Motorvejen, som resulterede i én sag.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet standsede en tysk bus, der var hyret af et engelsk firma til at fungere som tourbus for et band. Da Storbritannien ikke længere er en del af EU, kræver det en international tilladelse at udføre buskørsel af den type.

Den nødvendige tilladelse havde firmaet ikke, og buschaufføren måtte derfor betale en straksbøde på 35.000 kroner.

Det blev aftalt, at bussen kunne køre til København for at sætte bandet og deres udstyr af, hvorefter der skulle findes alternativ transport til den videre færd.

Det fremgår ikke af politiets døgnrapport, hvilket band bussen kørte for.

Læs også Stjal penge fra kassen i Rema 1000