En almindelig blodprøve, som allerede bruges på mange danske skadestuer, kan muligvis hjælpe læger med at identificere patienter, der har øget risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Det viser et nyt studie fra forskere på Aarhus Universitet.
Hvert år bliver tusindvis af danskere behandlet på skadestuen efter et slag mod hovedet. De fleste kommer sig uden varige mén, men en mindre gruppe udvikler epilepsi i månederne eller årene efter ulykken. Indtil nu har lægerne haft begrænset viden om, hvem der er mest udsatte.
Ifølge forskerne kan proteinet S100B, som måles i blodet hos mange patienter med hovedtraumer, muligvis bruges til at vurdere risikoen.
-”Vores studie tyder på, at S100B-niveauet hos personer med hovedtraume kan bruges til at vurdere, hvem der er i særlig risiko for at udvikle epilepsi,” siger postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.
Studiet omfatter mere end 10.000 danskere, som fik målt proteinet S100B i blodet efter en hovedskade i perioden fra 2013 til 2022.
Særligt relevant ved synlige hjerneskader
S100B er et protein, der frigives fra hjerneceller ved en skade. På danske skadestuer bruges målingen allerede til at vurdere, om patienter med lettere hovedskader har behov for en CT-skanning.
Forskerne fandt, at forhøjede S100B-værdier var forbundet med en øget risiko for epilepsi – men kun hos patienter, hvor der også var påviselige læsioner i hjernen.
I denne gruppe havde patienter med høje S100B-værdier op til 21 procents risiko for at udvikle epilepsi inden for fem år.
-”S100B-niveauet korrelerer med sværhedsgraden af traumatisk hjerneskade, som samtidig er den vigtigste risikofaktor for posttraumatisk epilepsi. Derfor er det ikke uventet, at sammenhængen især ses hos patienter med påviselige hjernelæsioner,” forklarer Jakob Christensen, klinisk professor i epilepsi på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.
Eksisterende sygdomme øger sårbarheden
Studiet viser også, at patienter med visse eksisterende sygdomme har en særlig høj risiko for at udvikle epilepsi efter et hovedtraume.
Det gælder blandt andet personer med karsygdomme i hjernen og personer med alkoholmisbrug.
-”Vores studie peger på, at eksisterende sygdomme kan gøre hjernen mere sårbar over for konsekvenserne af hovedtraume. Karsygdomme og alkoholmisbrug kan begge øge risikoen for blødning efter hovedtraume, og netop hjerneblødning er forbundet med en markant forhøjet risiko for efterfølgende epilepsi,” siger Jakob Christensen.
Behov for mere forskning
Forskerne understreger, at der er behov for yderligere studier, før målingen af S100B kan bruges som et prognostisk værktøj i klinisk praksis.
Der mangler blandt andet mere præcis viden om omfanget af hjerneskader og tidspunktet for blodprøvetagning. Resultaterne skal også bekræftes i andre studier.
-”På kort sigt er der behov for yderligere studier, der undersøger betydningen af S100B mere detaljeret. På længere sigt er håbet, at denne viden kan bruges til at forebygge udviklingen af epilepsi hos personer, der har slået hovedet,” siger Kasper Lolk.
