112 5 måneder siden

Tre prostituerede sigtet for ulovligt ophold

Af: Mette Sørensen
Arkivfoto: Meditations / Pixabay

Betjente fra Østjyllands Politis Udlændingesektion gennemførte mandag kontrol på flere adresser i Aarhus og Randers, hvor kvinder arbejdede som prostituerede.

I Randers C blev en 39-årig kvinde fra Thailand sigtet for ulovligt ophold og ulovligt arbejde, da hun hverken havde opholdstilladelse eller arbejdstilladelse i Danmark.

På en adresse i Aarhus C traf politiet desuden to kvinder på 31 og 32 år, som også var fra Thailand. De blev ligeledes sigtet for ulovligt ophold og arbejde i landet.

Alle tre kvinder blev anholdt og er frihedsberøvet, mens Udlændingestyrelsen nu skal vurdere, om de skal udvises. Center mod Menneskehandel skal samtidig undersøge, om kvinderne kan være handlet.

Læs også Kvinde sigtet: Stak mand i hovedet med kniv