112 3 måneder siden

Mand fremstilles i sag om knivoverfald i Aarhus

Af: Netavisernes Bureau
Foto: Rigspolitiet.

En 24-årig mand bliver i dag klokken 12.30 fremstillet i Retten i Aarhus, sigtet for forsøg på grov vold.

Sigtelsen sker efter en episode mandag aften i Banegårdshallen i Aarhus. Klokken 22.03 modtog politiet en anmeldelse via 112 om, at en mand havde overfaldet en gruppe unge mennesker og stukket ud efter en af dem med en kniv, dog uden at ramme.

Ifølge Østjyllands Politi var den 24-årige i selskab med en 35-årig mand, som også deltog i overfaldet. Politiet er fortsat i gang med at afklare, om den 35-årige ligeledes bliver fremstillet i grundlovsforhør.

Årsagen til overfaldet er ikke kendt, og der er umiddelbart tale om et umotiveret angreb.

Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden. Politiet oplyser, at efterforskningen fortsat er i gang for at få sagen yderligere belyst.

:NB:

Læs også Knivstikkeri på Nørrebro