Indland 3 måneder siden

Tabt gods skaber dagligt farlige situationer på vejene

Af: Netavisernes Bureau
Stockfoto: Pixabay.com

Tabt gods ender i gennemsnit på statsvejene 11 gange dagligt, viser nye tal fra Vejdirektoratet. I alt rykkede myndighederne ud 4.031 gange sidste år for at fjerne genstande fra vejene.

Ifølge Gjensidige kan tabt gods skabe farlige situationer for både trafikanter og vejarbejdere.

-“Det kan skabe utrolig farlige situationer i trafikken, når gods ryger af midt på vejen, fordi trafikanter, der ofte kommer med høj fart, kan være nødsaget til at vige udenom eller bremse op. Brug derfor gerne den ekstra tid på at sikre lasten ordentligt – det er en enkel måde at tage ansvar for alles sikkerhed,” siger skadedirektør Lene Rasmussen.

Sagerne dækker over alt fra byggematerialer til cykler og haveaffald, og både erhverv og private er involveret.

-“Mange glemmer at fordele lasten korrekt. Det farligste er grus eller tunge materialer, der ender i en bunke midt på ladet. Det skaber ubalance, og køretøjet risikerer at begynde at vakle”, siger Lene Rasmussen.

Ifølge Rigspolitiet kan tabt gods føre til bøder og i alvorlige tilfælde betinget frakendelse af kørekortet.

:NB:

Læs også Drabet i Elverparken: Politiet efterlyser mand