Udland 3 måneder siden

Trump: Savnet besætningsmedlem reddet i militær aktion

Af: Mette Sørensen

USA’s præsident Donald Trump oplyser, at et savnet amerikansk besætningsmedlem er blevet reddet og nu er i god behold.

I et opslag på Truth Social skriver Trump, at amerikanske militærstyrker gennemførte en omfattende redningsaktion for at finde personen. Ifølge præsidenten var der tale om en oberst, som befandt sig bag fjendens linjer i bjergområder i Iran.

Trump oplyser, at den savnede blev overvåget løbende af amerikanske styrker, inden redningsaktionen blev gennemført.

Han betegner operationen som en af de mest dristige eftersøgnings- og redningsaktioner i USA’s historie og fastslår, at den pågældende nu er “safe and sound”.

Besætningsmedlemmet var det ene af to i en amerikansk F-15E, der fredag styrtede ned – ifølge Iranske myndigheder efter at være blevet beskudt – i Iran. Piloten blev forholdsvis hurtigt reddet, mens det andet besætningsmedlem først blev reddet søndag.

Læs også Kupleder vinder præsidentvalg