En 28-årig mand blev natten til mandag truffet af politiet i en bil på Høstgade i Nykøbing F., hvor han virkede påvirket.
Ved en visitation fandt betjentene amfetamin på ham, hvilket førte til en ransagning af hans bopæl.
Her fandt politiet omkring 200 gram amfetamin, og manden blev anholdt og sigtet for salg af narko.
Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Nykøbing F.

