39-årig varetægtsfængslet for tyverier og databedrageri

En 39-årig mand er blevet varetægtsfængslet i 20 dage efter at være blevet fremstillet ved Dommervagten i Københavns Byret tirsdag formiddag.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag på Istedgade af indbrudssektionen på baggrund af et tip. Han var i forvejen efterlyst for to tidligere butiks- og lommetyverier begået på henholdsvis Hovedbanegården og i Indre By i perioden fra september til oktober 2025. Ifølge politiet formodes forholdene at være begået i forening med en endnu ukendt gerningsmand.

Den 39-årige er desuden sigtet for databedrageri i forbindelse med misbrug af en forurettets dankort til køb for omkring 7.000 kroner i december 2025.

:NB: