En 33-årig mand fik mandag klokken 09.20 besøg af Østjyllands Politi i sin lejlighed i Randers C på baggrund af et tip om narko på adressen.
Efter at have fået adgang til boligen gennemførte betjentene en ransagning. Her fandt de amfetamin i fryseren samt salgsposer og en digitalvægt andre steder i lejligheden.
På den baggrund blev den 33-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.
Under ransagningen blev der også fundet en kniv og en peberspray, og manden blev derfor yderligere sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven.
De fundne våben og stoffer blev beslaglagt med henblik på konfiskation.


