112 3 måneder siden

Knivdrab i Holstebro: Efterlyste mænd har meldt sig selv

Af: Rolf Larsen
Foto: Rolf Larsen.

To mænd efterlyst i sagen om knivdrab på en 35-årig mand i Holstebro natten til lørdag, er blevet anholdt.

De to mænd blev tidligere i dag efterlyst med navn og billede af Midt- og Vestjyllands Politi. Men de har nu meldt sig selv til politiet og er derfor ikke længere efterlyst.

Politiet er dog fortsat interesseret i vidner, der har set de to personer løbe fra gerningsstedet omkring kl. 03:20 natten til i dag, eller har viden om deres færden efterfølgende. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Læs også Gerningsmanden fra Field’s idømt tidsubestemt anbringelse