USA vil trække tropper ud af Tyskland

USA’s forsvarsministerium planlægger at trække 5.000 soldater ud af Tyskland.

Det skriver BBC.

Meldingen kommer efter Merz har kritiseret USA for manglende exit-strategi for krigen i Iran og sagt, at USA bliver “ydmyget” af Iran.

Tilbagetrækningen ventes gennemført over de næste seks til tolv måneder og kommer efter en gennemgang af USA’s militære tilstedeværelse i Europa.

Trump har også åbnet for at reducere amerikanske styrker i Italien og Spanien, som han kritiserer for ikke at støtte USA’s linje i Iran-krigen.