Europas havvindmølleparker i Nordsøen er blevet et voksende mål for hybride trusler som droner, mulig sabotage og overvågning fra skibe og ubåde.
Det skriver Euronews.
Eksperter advarer om uklare ansvarsforhold mellem politi, militær og private operatører, hvilket gør beskyttelsen af kritisk energiinfrastruktur vanskelig. Særligt kablerne mellem havvindmøllerne og land fremhæves som sårbare over for angreb.
Flere europæiske lande arbejder nu på at styrke samarbejdet om sikkerheden omkring havvind, som spiller en stadig vigtigere rolle i Europas energiforsyning.
