Den nye regering betående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Det Radikale Venstre vli med Mette Frederiksen i spidsen, ifølge regeringsgrundlaget sænke skatter, styrke velfærden og føre Danmark grønnere og mere sikkert gennem en urolig tid
Den nye firkløverregering lægger i sit politiske grundlag op til en bred reformkurs, hvor økonomisk vækst, grøn omstilling, stærkere velfærd og øget sikkerhed skal gå hånd i hånd.
Regeringen, der består af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre, beskriver Danmark som et stærkt land, men også som et land, der står over for store udfordringer. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark være friere, tryggere, rigere og grønnere, samtidig med at sammenhængskraften i samfundet skal styrkes.
Et centralt punkt er børn og unge. Regeringen vil investere i folkeskolen, daginstitutioner og fritidstilbud. Der lægges op til en ny finansiering af folkeskolen, renovering af nedslidte skoler, bedre normeringer i daginstitutioner og en målrettet indsats for de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Regeringen vil også gennemføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier uden mulighed for forældredispensation fra 13 år.
På det grønne område vil regeringen gennemføre en omfattende omlægning af landbruget og naturpolitikken. Den grønne trepart skal implementeres, der skal rejses mere skov, skabes mere natur og indføres et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder. Regeringen vil også ændre retningen for dansk griseproduktion, så der i højere grad produceres grise, der kan bruges i Danmark eller forædles herhjemme inden eksport. Samtidig lægges der op til strammere krav til dyrevelfærd.
Regeringen vil styrke velfærden lokalt i både by og land. Det skal blandt andet ske gennem en helhedsplan for landkommuner, flerårige økonomiaftaler for kommuner og regioner, en institutionsreform med mere lokal frihed og en modernisering af planloven. Derudover vil regeringen midlertidigt forhøje befordringsfradraget for at hjælpe danskere, der er ramt af stigende benzin- og dieselpriser.
Boligpolitikken fylder også væsentligt. Regeringen vil øge udbuddet af boliger, især i hovedstaden, og lægger op til en Boligplan 2030 for København og Frederiksberg. Målet er blandt andet flere almene boliger, flere ejerboliger og mindst 4.000 nye studie- og ungdomsboliger i København frem mod 2030. Samtidig vil regeringen nedsætte en ekspertkommission, der skal se på modeller for beskatning af realiserede boliggevinster, men et nyt boligskattesystem kan tidligst træde i kraft efter et folketingsvalg.
På sundhedsområdet vil regeringen gennemføre sundhedsreformen og styrke forebyggelsen. Regeringen har en langsigtet ambition om vederlagsfri ikke-kosmetisk tandpleje for hele befolkningen, men vil begynde med flere grupper. Der lægges også op til en Forebyggelsesfond, en digital sundhedsassistent, bedre fertilitetsbehandling, en ny demenshandleplan og en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
Økonomisk vil regeringen gøre Danmark rigere. Den vil fremlægge en 2035-plan med mål om at øge velstanden med 70 mia. kr. og øge den strukturelle beskæftigelse med 35.000 fuldtidspersoner. Regeringen vil halvere momsen på fødevarer og fjerne momsen helt på frugt og grønt, så snart det teknisk er muligt. Den vil også afskaffe mellemskatten og toptopskatten, sænke selskabsskatten og indføre et loft over rentefradraget.
For erhvervslivet vil regeringen reducere byrderne med 25 pct. i 2035, gennemføre en kapitalbeskatningsreform og gøre det lettere for virksomheder at få adgang til kapital, billig grøn energi og kunstig intelligens. Samtidig vil regeringen fastholde respekten for den danske arbejdsmarkedsmodel.
Kunstig intelligens er et selvstændigt hovedområde i regeringsgrundlaget. Regeringen vil bruge AI til at forbedre offentlig service og frigøre mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor. Samtidig vil den styrke reguleringen, datasikkerheden og den digitale suverænitet. Der lægges også op til en AI-accelerationsfond og et AI-kørekort i samarbejde med civilsamfundet.
I udlændingepolitikken vil regeringen fastholde en stram linje og sikre kontrol med, hvor mange der kommer til Danmark. Samtidig skriver regeringen, at Danmark skal overholde internationale konventioner og fastholde udviklingsbistanden på 0,7 pct. af BNI.
Sikkerheds- og forsvarspolitikken fylder markant i grundlaget. Regeringen vil bruge mindst 5 pct. af BNP på forsvar og beredskab i 2030, hvoraf 3,5 pct. skal gå til forsvar. Danmark skal opruste, styrke totalberedskabet, støtte Ukraine og arbejde for et stærkere og mere selvstændigt Europa. NATO skal fortsat være udgangspunktet for dansk sikkerhedspolitik, men Europa skal i højere grad kunne tage ansvar for egen sikkerhed.
Regeringen vil også modernisere rigsfællesskabet med respekt for Grønland og Færøernes selvbestemmelse. Den slår fast, at intet i internationale forhold skal besluttes om Grønland uden Grønland og om Færøerne uden Færøerne. Samtidig vil regeringen styrke Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten.
Samlet tegner regeringsgrundlaget et billede af en regering, der vil kombinere skattelettelser og erhvervsreformer med investeringer i velfærd, grøn omstilling og sikkerhed. Regeringen lægger samtidig vægt på, at mange af initiativerne skal gennemføres i samarbejde med Folketingets partier, forligskredse, kommuner, regioner, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører.
