To russiske kampfly satte fredag kurs mod Stockholms skærgård og Karlskrona og vendte først om få hundrede meter fra svensk territorialgrænse.
Det skriver SVT.se.
Ifølge det svenske forsvar blev svenske Gripen-fly sendt på vingerne ved begge hændelser for at møde flyene og udsende advarsler via radio.
Operationschef Ewa Skoog Haslum siger, at formålet kan have været at teste Sveriges beredskab.
Forsvaret ser hændelserne som en sammenhængende operation og beskriver den russiske adfærd som bemærkelsesværdig og alvorlig.

