Et supermarked i Roskilde står til en stor bøde, efter en flaske vodka blev solgt til en person under 18 år.
Politiet modtog onsdag en anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen efter et kontrolbesøg med en såkaldt mysteryshopper.
Ifølge politiet undlod medarbejderen ved kassen at bede den 17-årige “kunde” om ID.
Der var tale om et tredjegangstilfælde i samme butik, og butikken står derfor til en bøde på 65.000 kroner.
Bøden er 25.000 kroner første gang og 40.000 kroner anden gang.

