En 60-årig mand er afgået ved døden efter en drukneulykke ved Gjerrild Nordstrand nær Grenaa.
Østjyllands Politi modtog torsdag aften klokken 23.31 en anmeldelse om, at manden var blevet reddet i land ved Gjerrild Nordstrand nær Stavnsborgvej.
Ifølge anmeldelsen var ulykken sket kort forinden og blev overværet af flere vidner.
Den 60-årige mand blev efterfølgende fløjet med helikopter til hospitalet. Hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død ved ankomsten til hospitalet.
De pårørende er underrettet.
Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.

