Et jordskælv har torsdag aften lokal tid ramt Sydøen i New Zealand.
Det skriver flere lokale medier, her i blandt The New Zealand Herald.
Jordskælvet fandt sted klokken 21.14 lokal tid (klokken 11.14 dansk tid) 40 km nord for Te Anau. Det blev i første omgang målt itl 6,3, men efterfølgende sat til 5,9. Der har efterfølgende været flere kraftige efterskælv.
Myndighederne udsendte et tsunamivarsel, men varslet er trukket tilbage og folk skal kun evakuere, hvis de lokale beredskabsmyndigheder siger det. Der forventes dog fortsat usædvanlige strømme og bølger langs vestkysten på Sydøen.
