112 1 dag siden

Politiet søger vidner efter gaderøveri

Af: Rolf Larsen

Fyns Politi efterlyser vidner i forbindelse med et gaderøveri, der fandt sted i Odense søndag den 13. juli.

Røveriet skete omkring klokken 21.55 på åstien tæt ved OB’s baner. Ifølge politiet blev en kvinde udsat for røveri, da en knallert eller scooter med to personer kørte forbi hende i høj fart og rev hendes taske fra hende.

Kvinden faldt i forbindelse med røveriet.

Politiet hører gerne fra vidner, som har set noget i området. Særligt ønsker Fyns Politi at komme i kontakt med et par – en mand og en kvinde – som var ude at gå en tur tæt på gerningsstedet.

Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Læs også Solgte store mængder narko: 43-årig idømt lang fængselsstraf