Iran har indkaldt Ukraines chargé d’affaires i Teheran for at protestere over et angreb på et iransk handelsskib i Det Kaspiske Hav, som ifølge Iran kostede en sømand livet og sårede en anden.
Det skriver rferl.org.
Ukraine har lørdag oplyst, at landets styrker ramte et russisk krigsskib og fartøjer, der blev brugt til transport af iransk-relateret militært materiel. Samtidig beskyldte præsident Volodymyr Zelenskyj Rusland for at dele satellitbilleder af amerikanske og allierede militærbaser i Mellemøsten med Iran. Situationen øger spændingerne mellem Iran og Ukraine.
