112 12 timer siden

Politibil under udrykning involveret i færdselsuheld

Af: Rolf Larsen
Foto: Rigspolitiet.

En politibil under udrykning var tirsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld på Hasle Ringvej.

Uheldet skete klokken 15.01. Ifølge politiet kom en 84-årig mand kørende mod nord ad Hasle Ringvej og holdt i svingbanen for at dreje ind ad Brendstrupvej. Fra syd kom først en brandbil med udrykning og kort efter en politibil med blink og sirener aktiveret.

Politiet oplyser, at den 84-årige tilsyneladende overså politibilen og begyndte at dreje ud foran den, hvorefter de to køretøjer stødte sammen.

Flere ambulancer blev sendt til stedet, og både den 84-årige mand og den ene af de to betjente i politibilen blev kørt til hospitalet til behandling. Ingen af de involverede kom kritisk til skade.

En bilinspektør skal nu undersøge det præcise hændelsesforløb.

Læs også 67-årig taget i vanvidskørsel – Politiet tog bilen fra forhandler