Indland 10 timer siden

Migranter strømmer ind i Ceuta

Af: Rolf Larsen

Op mod 49.000 migranter er inden for det seneste døgn ankommet til den spanske ekslave Ceuta, der ligger omgivet af Marokko på den nordafrikanske kyst.

Det oplyser det spanske indenrigsministerium.

De seneste dage har tusindvis af migranter taget svømmeturen ind til Ceutas kyst, hvilket også har afstedkommet at mange er druknet i forsøget.

I går oplyste det spanske indenrigsministerium, at man har aftalt med Marokko at styrke koordineringen og indsatsen for at håndtere migrantstrømmen og har forpligtet sig til at gennemgå og implementere foranstaltninger for overgivelse så hurtigt som muligt af alle personer, der ulovligt er kommet ind i Ceuta.

Vil have Spaniens Schengen-medlemskab suspenderet

Som en del af Spanien er Ceuta også en del af EU og Schengen, og det har fået Italiens premierminister Giorgia Meloni til på X, at give udtryk for, at man er parat til at tage ekstraordinære skridt for at beskytte grænserne og nævner suspendering af Schengensamarbejdet med Spanien, som en mulighed.

Finlands indenrigsminister, Mari Rantanen, støtter den italienske premierminister, Georgia Melonis, forslag om at suspendere Spanien fra Schengen-samarbejdet. På X.com skriver Mari Rantanen: “Spanien er fuldstændig mislykket i at beskytte Schengens ydre grænse mod indtrængen. Det kan ikke fortsætte sådan. Alle europæiske lande skal støtte Melonis forslag. Lande, der ikke opfylder deres pligt til at beskytte ydregrænsen, kan ikke være medlemmer af Schengen.”

Ministre besøger Ceuta

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, besøger fredag Ceuta sammen med indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska. Det skriver flere spanske medier.

Læs også Coronavirus kan dybest set skade alle organer