En person er blevet anholdt, efter at en 60-årig mand blev fundet død på en adresse i Hovedgård.
Politiet oplyste mandag kort før klokken 13, at betjente var til stede på adressen i forbindelse med fundet af den døde mand.
Den 60-åriges pårørende er blevet underrettet.
Politiet arbejdede efterfølgende på stedet for at undersøge, om der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.
Senere mandag oplyste politiet, at en person var blevet anholdt i forbindelse med sagen. Der er ikke offentliggjort yderligere oplysninger om den anholdte eller baggrunden for anholdelsen.
Politiet var fortsat til stede i Hovedgård mandag aften.

