Regeringen har onsdag præsenteret sit arbejdsprogram med ti politiske hovedområder og en række centrale initiativer for andet halvår af 2026. Programmet spænder blandt andet over folkeskole, økonomisk tryghed, sundhed, forsvar, udlændingepolitik og den grønne omstilling.
På folkeskoleområdet vil regeringen løfte skolerne både fagligt og økonomisk og arbejde for mindre brug af skærme. De 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik, skal udvælges med henblik på et fagligt løft fra skolestarten i 2027.
Også danskernes økonomi fylder i arbejdsprogrammet. Regeringen vil give 1.000 kroner ekstra om måneden til de folkepensionister, der har mindst, styrke tidlig pension og gå i gang med vederlagsfri tandpleje. Samtidig skal der forberedes lavere moms på fødevarer og på frugt og grønt.
På sundhedsområdet varsler regeringen en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien. Formålet er, at børn og unge på venteliste kan få hurtigere hjælp. Derudover skal arbejdet med en forebyggelsesfond sættes i gang.
Griseproduktion og grundvand
Under overskriften »Bæredygtigt Danmark« lægger regeringen blandt andet op til et midlertidigt forbud mod udvidelser af eksisterende konventionel griseproduktion.
Der skal desuden nedsættes en firepart om fremtidens griseproduktion, mens regeringen vil fremsætte et lovforslag om et nationalt sprøjteforbud på sårbare grundvandsdannende områder.
På energiområdet skal en akutplan for elnettet gøre det muligt at prioritere adgangen til nettet. Regeringen peger desuden på øget elektrificering og en omstilling væk fra olie- og gasfyr.
Udvisningsreform og hårdere straf for dødsvold
Udlændinge og tryghed er også blandt de ti spor. Regeringen vil gennemføre udvisningsreformen og arbejde for, at etableringen af den første udrejsecenterordning uden for Europa kan begynde i 2027.
Samtidig vil regeringen fremlægge en strafskærpelse for dødsvold.
På forsvarsområdet er planen at fortsætte den markante oprustning med fokus på den teknologiske udvikling. Regeringen vil desuden understøtte NATOs øgede tilstedeværelse i Arktis og styrke et ligeværdigt og moderne samarbejde i rigsfællesskabet.
Ny plan frem mod 2035
Regeringen varsler desuden reformer af person- og erhvervsbeskatningen samt reduktion af byrder med det formål at øge velstanden, styrke konkurrenceevnen og øge den strukturelle beskæftigelse.
Samtidig skal finansloven for 2027 på plads, og regeringen vil fremlægge en 2035-plan med de overordnede økonomiske rammer frem mod 2035.
Det sidste af arbejdsprogrammets ti spor handler om land og by. Her fremhæves et midlertidigt forhøjet kørselsfradrag i 2026, en forhøjet særtilskudspulje i 2027 og penge til billigere kollektiv trafik i 2027. Derudover skal staten og landkommunerne indlede arbejdet med en ny helhedsplan.