112 10 timer siden

Sprængning ved kebabbar på Tagensvej

Af: Netavisernes Bureau

Københavns Politi efterforsker en sprængning, der natten til fredag fandt sted ved Istanbul Kebab Bar på Tagensvej 100 i København.

Politiet modtog klokken 01.10 en anmeldelse om en mulig sprængning på adressen og sendte flere patruljer til stedet. Her kunne betjentene konstatere, at der havde været en sprængning.

Ingen personer kom til skade ved hændelsen.

Politiet oplyser fredag morgen, at efterforskningen er i gang, og at politiet fortsat vil være synligt i området de kommende timer. Lokalbetjente fra Nørrebro nærpoliti vil desuden være ekstra til stede i løbet af dagen.

Ifølge politiet kan borgere, der bor eller opholder sig tæt på Tagensvej, være trygge.

Politiet efterlyser samtidig vidner, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med sprængningen. De opfordres til at kontakte politiet på telefon 114.

:NB:

Læs også 19-årig fængslet: Sigtes for voldtægt af 13-årig pige