Udland 24 timer siden

Flagermus forvildede sig ind på skadestue

Af: Rolf Larsen
Foto: Freiwillige Feuerwehr Überlingen

Brandvæsenet i den tyske by Überlingen måtte fredag rykke ud til en noget anderledes opgave, da en flagermus havde forvildet sig ind på skadestuen på det lokale hospital.

Det frivillige brandvæsen blev tilkaldt kort før klokken 11.30.

Efter kort tid lykkedes det brandfolkene at indfange flagermusen. Den så ikke ud til at være kommet til skade under besøget på skadestuen.

Brandfolkene tog efterfølgende flagermusen med til et nærliggende skovområde, hvor den blev sat fri igen.

Tre brandfolk deltog i indsatsen.

Foto: Freiwillige Feuerwehr Überlingen
Foto: Freiwillige Feuerwehr Überlingen
Læs også Par bad unge om at dæmpe sig i biografen – så blev de overfaldet