En af Flyvevåbnets Fennec-helikoptere blev mandag beskudt med flares fra en russisk fregat i internationalt farvand ud for Gedser.
Helikopteren var i gang med en rutinemæssig fotodækning af det russiske skib, da fregatten affyrede to flares mod den.
Ifølge Forsvaret passerede den ene flare i kort afstand af helikopteren.
Flares er pyroteknik og anvendes normalt som opmærksomhedssignal til søs.
Forsvaret har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til hændelsen.
:NB:

