112 1 dag siden

Stor brand i Dagli’Brugsen i Tirstrup

Af: Mette Sørensen

Brandvæsen og politi rykkede tidligt torsdag morgen ud til en større brand i Dagli’Brugsen på Århusvej 44 i Tirstrup.

I forbindelse med slukningsarbejdet er Århusvej spærret mellem Hybenbakken og Ballevej. I skrivende stund er vejen fortsat spærret, og det var endnu uvist, hvornår den kan åbnes igen.

Trafikanter anbefales at benytte alternative veje omkring Kolind. På grund af infrastrukturen i området kan tunge lastbiler ifølge politiet blive dirigeret gennem afspærringen.

Personer i området opfordres til at holde sig væk fra røgen. Beboere i nærheden skal gå indenfor, lukke døre og vinduer og slukke ventilationsanlæg.

Læs også Tre mænd anholdt efter eksplosioner nær ambassade