En kvinde i 30’erne er omkommet efter en faldulykke ved Romsdalseggen i Norge.
Det skriver Korrespondenten.news.
Politiet i Møre og Romsdal fik lørdag formiddag melding om, at en person i et vandreselskab var faldet mange meter ned fra fjeldet i nærheden af Romsdalseggen.
En redningsaktion blev iværksat, og en helikopter blev sendt til området. Politiet rykkede ligeledes ud.
Klokken 14.42 oplyste politiet, at kvinden var bekræftet omkommet.
De pårørende er underrettet.
Romsdalseggen er en populær destination for vandreture.
