Aftalen om sikkerheden i Arktis som tirsdag blev underskrevet i FN i New York af Danmarks statsminister Mette Frederiksen, Grønlands statsminister Jens-Frederik Nielsen og USA’s præsident Donald Trump er nu offentliggjort.
USA får markant udvidede muligheder for militær aktivitet i Grønland med den nye forsvarsaftale, som Danmark, Grønland og USA har underskrevet i New York.
Aftalen giver blandt andet amerikanske militærfly adgang til at overflyve og lande overalt i Grønland, mens amerikanske skibe får ret til undersøisk færdsel i grønlandsk territorialfarvand. Samtidig åbnes der for nye amerikanske forsvarsområder, og Narsarsuaq og Mestersvig skal konkret kunne tages i brug som nye forsvarsområder.
Aftalen har ingen slutdato og indeholder desuden bestemmelser om udenlandske investeringer, militær tilstedeværelse fra lande uden for NATO og om, hvad der skal ske med forsvarsaftalen, hvis Grønland en dag bliver selvstændigt.
Bygger videre på aftalen fra 1951
Der er ikke tale om en helt ny amerikansk-grønlandsk forsvarsaftale. Den nye aftale ændrer og udbygger det eksisterende kompleks af aftaler om USA’s militære tilstedeværelse i Grønland.
Grundlaget er fortsat forsvarsaftalen mellem Danmark og USA fra 1951 samt senere aftaler, blandt andet Igaliku-aftalen fra 2004.
I den nye aftale genbekræftes Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet. Samtidig anerkendes det grønlandske folk som et folk efter folkeretten med ret til selvbestemmelse.
Formålet er ifølge aftalen at gøre det muligt for parterne hurtigt at tage de skridt, der vurderes nødvendige eller hensigtsmæssige for blandt andet at forsvare Grønland, NATO-området og det amerikanske kontinent. Samtidig skal der tages hensyn til det grønlandske samfund og skabes fordele for Grønland.
Aftalen nævner direkte etableringen af det amerikanske Golden Dome-forsvarssystem som et af de forhold, der ligger bag behovet for amerikansk militær adgang til Grønland.
USA får lov til at udvide Pituffik
USA får med aftalen tilladelse til at modernisere og udvide sine aktiviteter på Pituffik Space Base.
Men den amerikanske militære tilstedeværelse skal ikke længere nødvendigvis være koncentreret omkring Pituffik.
Det fremgår direkte af aftalen, at USA får tilladelse til at oprette yderligere forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig. De konkrete vilkår og tekniske detaljer skal dog aftales mellem parterne.
Dermed fastlægger aftalen princippet om amerikanske forsvarsområder de to steder, mens den praktiske gennemførelse fortsat kræver yderligere aftaler.
Der kan komme endnu flere amerikanske forsvarsområder
Aftalen åbner samtidig mulighed for yderligere amerikanske forsvarsområder andre steder i Grønland.
Både Danmark/Grønland og USA kan identificere et behov for et nyt forsvarsområde. Et forslag skal blandt andet beskrive placering, størrelse, omfang, aktiviteter og eventuelle foranstaltninger til at begrænse konsekvenserne.
Forslaget skal derefter behandles i Det Permanente Udvalg, hvor gennemførelsen skal baseres på gensidig aftale.
Hvis parterne ikke bliver enige inden for 90 dage, skal spørgsmålet løftes først til departementschefsniveau og derefter til ministerniveau.
Det betyder, at USA ikke med aftalen får en ensidig ret til blot at etablere en ny militærbase hvor som helst i Grønland. Nye forsvarsområder ud over dem, der specifikt er nævnt i aftalen, skal behandles og gennemføres på grundlag af enighed mellem parterne.
Ubemandede amerikanske installationer kan placeres uden for baserne
Aftalen åbner også for militære installationer uden for de egentlige forsvarsområder.
Hvis der fremsættes ønske om at etablere ubemandede militære installationer i andre dele af Grønland, skal Danmark og Grønland behandle ansøgningerne efter fremskyndede myndighedsprocedurer.
Også her skal et forslag beskrive blandt andet placering, størrelse, aktivitetstype og relevante afværgeforanstaltninger.
Der er altså ikke tale om en automatisk tilladelse til enhver ubemandet amerikansk installation, men Danmark og Grønland forpligter sig til at behandle sådanne ønsker efter en hurtigere procedure.
Amerikanske styrker får fri adgang mellem forsvarsområder
En af aftalens mest vidtgående bestemmelser handler om amerikanske styrkers bevægelsesfrihed i Grønland.
For at sikre driften af forsvarsområderne får amerikanske skibe, fly, militære styrker og køretøjer ret til fri adgang og færdsel mellem forsvarsområderne overalt i Grønland.
Det gælder både til lands, til søs og i luften og omfatter også Grønlands territorialfarvand.
Denne adgang kan også komme til at gælde for ubemandede militære installationer, men her skal parterne aftale de konkrete regler i forbindelse med etableringen.
Amerikanske militærfly kan lande overalt i Grønland
Aftalen går videre, når det gælder amerikanske militærfly.
Ifølge teksten får amerikanske luftfartøjer adgang til at overflyve og lande på et hvilket som helst område i Grønland.
Bestemmelsen omfatter også territorialfarvandet.
Samtidig får amerikanske skibe ret til undersøisk adgang og færdsel i grønlandsk territorialfarvand. Aftalen siger, at dette sker uden andre begrænsninger end dem, som parterne måtte blive enige om.
For anden adgang for amerikanske skibe i territorialfarvandet kan parterne indgå yderligere aftaler, hvis det kræves af den militære situation for forsvaret af Grønland, NATO-området eller det amerikanske kontinent eller til andre formål, som parterne er enige om.
Rettighederne skal ifølge aftalen udøves med størst mulig respekt for det grønlandske samfund og den grønlandske levevis, herunder jagt, fiskeri og traditionelle, kulturelle og historiske aktiviteter.
USA får indflydelse på aktiviteter omkring militære områder
Aftalen indeholder også bestemmelser om områderne omkring de amerikanske forsvarsområder.
Områder i nærheden må ikke anvendes på en måde, der truer sikkerheden ved et forsvarsområde.
USA får derfor ret til at gøre indsigelse eller udtrykke bekymring over opførelse af bygninger, faciliteter eller installationer – eller ændret anvendelse af dem – hvis amerikanerne vurderer, at det kan true et forsvarsområde.
Det er dog ikke USA alene, der efter aftaleteksten afgør, hvad der derefter skal ske. Efter en amerikansk henvendelse skal parterne sammen afgøre, hvilke skridt der eventuelt er nødvendige.
Danmark og USA skal samtidig arbejde tættere sammen om at bekæmpe spionage i Grønland.
Ikke-NATO-lande må ikke etablere militærbaser
Aftalen lægger samtidig en markant begrænsning på andre landes militære muligheder i Grønland.
Et land, der ikke er medlem af NATO, må ikke få tilladelse til at etablere egne bemandede eller ubemandede militære installationer i Grønland.
Sådanne lande må heller ikke have en vedvarende tilstedeværelse af militære styrker i Grønland.
Der findes dog en undtagelse: Det kan ske, hvis parterne i aftalen bliver enige om noget andet.
Begrænsninger på udenlandske investeringer
Aftalen handler ikke kun om militær aktivitet.
Den indeholder også regler, der skal begrænse bestemte udenlandske investeringer i Grønland.
Stater og investorer fra lande, der hverken er medlemmer af NATO, NATO-partnere eller medlemmer af EU, skal som udgangspunkt ikke kunne få kontrol, betydelig indflydelse eller adgang til ikke-offentlige oplysninger inden for særligt følsomme sektorer, hvis det kan udgøre en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Begrebet “særligt følsomme sektorer eller aktiviteter” omfatter ifølge aftalen blandt andet kritisk infrastruktur og udvinding af ressourcer.
Der er dog heller ikke her tale om et absolut forbud. Aktiviteter kan tillades, hvis parterne er enige om, at de ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller offentlig orden.
Grønland skal sikre dette gennem sine nuværende eller kommende regler om investeringsscreening og i tæt samarbejde med danske myndigheder. De danske myndigheder skal samtidig konsultere tæt med amerikanske myndigheder og andre partnere.
Grønlandske virksomheder skal så vidt muligt have kontrakterne
Den udvidede amerikanske militære tilstedeværelse skal samtidig give økonomiske fordele til Grønland.
USA forpligter sig til i videst muligt omfang at tildele grønlandske leverandører kommercielle kontrakter på varer og tjenesteydelser i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og servicering af forsvarsområder.
Det gælder blandt andet bygge- og nedtagningsprojekter.
Der tages dog forbehold for de grønlandske virksomheders kapacitet og mulighed for faktisk at udføre opgaverne. Parterne skal desuden opdatere de diplomatiske noter fra 2020 for at understøtte dette.
Danmark forpligter sig til fortsat militær oprustning i Arktis
Det er ikke kun USA, der påtager sig forpligtelser.
I aftalen slås det fast, at Kongeriget Danmark har styrket og fortsat vil styrke sin militære position i Arktis.
Det skal ske på land, til søs, i luften og i rummet og blandt andet gennem øget tilstedeværelse, bedre overvågning og tættere samarbejde med NATO-allierede.
Parterne støtter desuden et stærkere NATO-engagement i Arktis med blandt andet øget planlægning, tilstedeværelse, militære øvelser og fælles efterretningsindhentning.
Aftalen gælder uden slutdato
Et centralt punkt er aftalens varighed.
Den nye aftale har ingen slutdato.
Ifølge teksten kan den kun ændres ved fælles samtykke efter reglerne i den oprindelige forsvarsaftale fra 1951.
Dermed er der ikke indbygget en automatisk udløbsdato eller en periode, hvorefter de nye bestemmelser skal genforhandles.
Også et selvstændigt Grønland skal overtage aftalen
Aftalen indeholder desuden en særlig bestemmelse om et muligt fremtidigt selvstændigt Grønland.
Hvis Grønland benytter retten til selvbestemmelse og bliver en selvstændig stat, skal den danske regering og Naalakkersuisut ifølge aftalen sammen sikre, at den nye grønlandske stat forpligter sig til at forblive i NATO – om nødvendigt ved at ansøge om medlemskab.
Den selvstændige grønlandske stat skal samtidig udtrykkeligt overtage alle Kongeriget Danmarks rettigheder og forpligtelser efter den nye aftale og det øvrige forsvarsaftalekompleks fra den dag, selvstændigheden træder i kraft.
Bestemmelsen betyder dermed, at parterne allerede i denne aftale fastlægger, at det eksisterende forsvarssamarbejde og de amerikanske rettigheder efter aftalen skal videreføres ved en eventuel grønlandsk selvstændighed.
Skal gennem parlamentarisk behandling
Selv om aftalen er underskrevet den 22. september 2026, træder den ikke automatisk i kraft ved underskrivelsen.
Det sker først, når de nødvendige parlamentariske procedurer i Kongeriget Danmark sammen med Grønland er afsluttet, og USA har modtaget diplomatisk meddelelse om dette.
Aftalen er udfærdiget på dansk, grønlandsk og engelsk. Hvis der opstår uklarhed eller uoverensstemmelse mellem versionerne, er det den engelske tekst, der har forrang.
Samlet indebærer aftalen således en betydelig udvidelse og præcisering af rammerne for USA’s militære tilstedeværelse i Grønland. USA får mulighed for at udbygge Pituffik, etablere forsvarsområder ved Narsarsuaq og Mestersvig, søge om yderligere forsvarsområder og ubemandede installationer samt omfattende rettigheder til militær bevægelse på grønlandsk territorium og i territorialfarvandet.
Samtidig fastholder aftalen formelt Kongeriget Danmarks suverænitet og Grønlands ret til selvbestemmelse, mens en række nye amerikanske aktiviteter fortsat kræver gensidig aftale mellem parterne.
Hele aftalen kan læses her.
