Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland i de kommende måneder vil intensivere sin hybridkrig mod Vesten og NATO. Angrebene kan blive hyppigere og få større konsekvenser end hidtil. FE peger blandt andet på risikoen for destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner og sabotage med høj risiko for tilskadekomne.
Det fremgår af en ny trusselsvurdering dateret 24. september 2026. FE beskriver en forværret sikkerhedspolitisk situation, hvor Rusland er blevet mere villigt til at løbe risici. Tjenesten fremhæver sabotage, cyberangreb og droneangreb i Europa samt en mere aggressiv russisk optræden over for NATO-landes militære enheder i Østersøregionen.
Ifølge FE har russiske hybridangreb hidtil især haft til formål at skabe frygt og svække den folkelige opbakning til støtten til Ukraine. Rusland er nu i højere grad begyndt at gå efter at forhindre støtten i at nå frem, eksempelvis gennem sabotage mod forsvarsindustrien eller jernbaner, der bruges til transport af militært materiel.
Lav, men stigende risiko for begrænset angreb
FE vurderer samtidig, at der er en lav, men stigende risiko for et begrænset russisk militært angreb mod et eller flere NATO-lande, som grænser op til Rusland. Et sådant angreb kan ifølge vurderingen finde sted i løbet af de kommende måneder, selv om krigen i Ukraine fortsætter.
FE nævner som mulige eksempler enkeltstående angreb med langtrækkende våben mod infrastruktur, der har betydning for støtten til Ukraine, eller indsættelse af begrænsede militære styrker. Tjenesten vurderer, at formålet kan være at flytte europæiske ressourcer væk fra Ukraine og forsøge at splitte NATO.
Det er en anden situation end en egentlig invasion. FE ser fortsat ingen tegn på, at Rusland vil invadere et eller flere NATO-lande med regulære styrker, og vurderer, at en sådan invasion er usandsynlig. Hvis Rusland besluttede sig for det, ville det sandsynligvis tage mindst seks måneder at klargøre og opbygge styrkerne, skriver tjenesten.
Rusland er presset af krigen
FE vurderer, at Rusland er mere presset end på noget tidligere tidspunkt under krigen mod Ukraine. Tjenesten peger på store russiske tab, begrænsede territoriale erobringer, ukrainske angreb langt inde i Rusland og økonomiske problemer. FE ser ikke udsigt til større russiske gennembrud i Ukraine i det kommende halve år, men finder det samtidig usandsynligt, at præsident Vladimir Putin vil opgive sine grundlæggende mål for krigen.
Den nye vurdering supplerer FE’s trusselsvurdering fra februar 2025. De tidligere tidshorisonter for, hvornår Rusland kan være klar til lokal, regional og storskala krig, gælder fortsat. De bygger dog på bestemte forudsætninger: at krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, at Ruslands oprustning fortsætter hurtigere end NATO’s, og at Rusland vurderer, at USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig. Den nye vurdering handler om den eskalation, FE mener kan ske allerede i de kommende måneder, mens krigen i Ukraine fortsætter.
