Udland 2 timer siden

USA undersøger militær støtte til mulig indsats omkring Cuba

Af: Mette Sørensen

Den amerikanske hærs reserve undersøger, om den inden for tre til fire måneder kan stille blandt andet militærpoliti, sundhedspersonel og logistiske enheder til rådighed for USA’s sydkommando.

Det skriver CBS News på baggrund af en intern meddelelse fra militæret.

Cuba nævnes ikke i meddelelsen, men flere amerikanske embedsmænd siger til CBS News, at planlægningen er rettet mod landet.
Dokumentet angiver hverken, hvor mange soldater der kan blive tale om, eller hvor de i givet fald skal sendes hen.

Ingen militære enheder har ifølge CBS News fået ordre om at rykke ud.

Læs også 15-årig tiltalt for drab på 17-årig i London