En 19-årig mand er sigtet for drab, efter at en 59-årig mand natten til søndag blev fundet kraftigt forslået i et hus i Havdrup ved Solrød. Kort efter blev manden konstateret død.
Midt- og Vestsjællands Politi blev kaldt til adressen kort efter klokken 02. Politiets indledende efterforskning pegede på den 19-årige som mulig mistænkt, og han meldte sig selv til politiet i Roskilde omkring klokken 03.30.
Politiet efterforsker fortsat, hvad der skete før den 59-åriges død. Den 19-årige ventes fremstillet i grundlovsforhør søndag eftermiddag.
:NB:

