112 1 dag siden

Villabrand i Biersted gav kraftig røgudvikling

Af: Netavisernes Bureau

En brand i en villa på Lars Brorsvej i Biersted udviklede søndag eftermiddag en kraftig røgfane og førte til, at Aabyvej blev spærret i begge retninger.

Ingen personer kom til skade, men to blev tilset på stedet på grund af mistanke om røgforgiftning, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen.

Ved 17.30-tiden oplyste politiet at røgen drev mod nord over Vildmosen og hen over Aabyvej. Borgere blev bedt om at holde sig væk fra området og give plads til politi og brandvæsen.

Senere blev beboere på Biersted Mosevej opfordret til at blive indenfor, lukke døre og vinduer samt slukke ventilationsanlæg.

Kort før klokken 19 blev Aabyvej åbnet igen, og politiet havde forladt stedet. Nordjyllands Beredskab var fortsat til stede for at efterslukke.

:NB:

Læs også To mænd dømt for grov vold på asylcenter