USA’s præsident Donald Trump siger, at Ukraine bør få en ny præsident, som kan indgå en aftale med Rusland.
Det rapporterer Ukrainska Pravda
Trump fremsatte udtalelsen over for journalister i Maryland i et klip sendt af DWS News. Han hævdede, at præsident Volodymyr Zelenskyj mange gange kunne have afsluttet krigen, men ikke har gjort det. Trump sagde, at Ukraine ikke bør angribe russiske raffinaderier, fordi det ifølge ham skaber et globalt problem. Han anklagede samtidig Zelenskyj for at forstyrre diesel-forsyninger til amerikanske landmænd ved at ramme raffinaderier og sagde, at Zelenskyj bør stoppe.
Har indgået aftale med Rusland
Trump skrev fredag på sit eget sociale medie, Truth Social, at han har indgået en aftale med Ruslands præsident Vladimir Putin om russiske leverancer af dieselolie.
Ifølge Trump skal Rusland straks levere 300.000 ton diesel. I november skal yderligere 500.000 ton følge, derefter 1 million ton og senere 3 millioner ton – afhængigt af russiske raffinaderiers tilstand. Det svarer samlet til op mod 4,8 millioner ton.
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har kritiseret aftalen, som han mener hjælper Rusland med at finansiere og forlænge krigen.

