Udland 23 timer siden

Macrons opbakning falder til laveste niveau siden 2017

Af: Mette Sørensen
Emmanuel Macro. Foto: Quirinale / Quirinale.it

Emmanuel Macrons popularitet er faldet til sit laveste niveau siden han blev præsident i 2017, viser en ny meningsmåling.

Det rapporterer euronews.com, som skriver, at en måling viser, at 15 procent har et positivt syn på Macron, hvilket er et fald på ét point på en måned.

Målingen peger på, at utilfredshed blandt andet kommer i en periode med elevprotester, en brændstofkrise og en budgetdebat, der er startet dårligt i Nationalforsamlingen uden et flertal.

Blandt mulige Macron-afløsere topper Jordan Bardella og Marine Le Pen fortsat med henholdsvis 33 og 32 procent positive vurderinger, men begge går tilbage fra måneden før. Faldet for Bardella kommer efter Mediaparts omtale af antisemitiske og konspirationsteoretiske beskeder, der tilskrives ham via en gammel Facebook-konto, hvilket Bardella afviser.

PC-12
Læs også Ni dræbt i flystyrt