Indland 9 timer siden

DMI udsender varsel: Venter forhøjet vandstand i den vestlige Østersø

Af: Netavisernes Bureau

DMI har udsendt et kategori 1 varsel, da man venter forhøjet vandstand i den vestlige del af Østersøen.

Ifølge DMI ventes vandstanden lørdag aften og natten til søndag at stige til over 125 centimeter over DVR. Lokalt kan den nå op på 135 centimeter.

Prognosen er usikker, fordi selv mindre ændringer i vindens styrke og retning kan påvirke vandstanden. Den ventes at toppe søndag morgen og derefter falde hurtigt i løbet af formiddagen.

Fredag presser en sydlig vind vandet op gennem Østersøen mod Den Botniske Bugt. Lørdag drejer vinden mod nord og nordøst og tiltager til hård vind og kuling, hvilket sender vandet tilbage mod den danske del af Østersøen.

:NB:

Læs også Peberspray til fængselsbetjente