112 16 timer siden

Røg fra togbremser på Hovedbanegården

Af: Netavisernes Bureau

Røg fra bremserne på et tog førte tirsdag aften til, at spor 1 og 2 på Københavns Hovedbanegård blev lukket. Også Tietgensbroen var spærret i begge retninger, mens politi og brandvæsen arbejdede på stedet.

Politiets og brandvæsenets indsats blev afsluttet kort før klokken 19. Undersøgelser viste, at der ikke lå en kriminel handling bag røgudviklingen, og ingen kom til skade.

DSB og Banedanmark arbejdede fortsat på stedet for at få toget kørt væk. Spor 1 var derfor stadig spærret, mens de øvrige afspærringer blev ophævet.

:NB:

Læs også Forsøgte at sprænge bomber: Tre mænd idømt op til 13 års fængsel