Vestnilfeber har i år bredt sig til flere områder i Europa, og der er registreret rekordmange tilfælde. Statens Serum Institut følger udviklingen, men der er fortsat ikke påvist lokal smitte hos mennesker i Danmark.
Ifølge Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) var der frem til 21. oktober registreret 1.965 lokalt erhvervede tilfælde i 20 europæiske lande. Smitten var registreret i 229 geografiske områder.
Belgien har i år for første gang registreret lokalt erhvervede tilfælde hos mennesker. Der er også set flere tilfælde i Nederlandene og Nordtyskland.
– Vi har fortsat ikke konstateret lokale smittetilfælde af vestnilfeber hos mennesker i Danmark, og der er derfor ikke grund til, at man går rundt og er bekymret for vestnilfeber her i landet. Men udviklingen i Europa er vigtig at følge, fordi virusset over de senere år har bredt sig længere mod nord, siger Lasse Vestergaard, overlæge ved SSI.
Tidligere i år blev der påvist antistoffer mod vestnilvirus hos fire heste i Danmark. Prøverne var indsamlet i efteråret 2025 som led i et forskningsprojekt gennemført af Københavns Universitet og SSI. Fundet tyder på, at hestene tidligere har været smittet.
Vestnilvirus cirkulerer primært mellem fugle og myg. Mennesker og heste kan blive smittet gennem stik fra inficerede myg, men bidrager ikke til den naturlige smittecyklus. De fleste smittede får ingen symptomer eller kun milde, influenzalignende symptomer. I sjældne tilfælde kan sygdommen ramme centralnervesystemet, især hos ældre og personer med svækket immunforsvar.
Temperaturen påvirker både myggenes aktivitet og virussets udvikling i myggene. Et varmere klima og længere somre kan derfor give virusset bedre betingelser for at etablere sig i nye områder. SSI understreger dog, at det ikke er muligt at fastslå, om den varme sommer alene forklarer årets udbredelse.
– Vi ser over tid, at vestnilfeber bevæger sig længere mod nord i Europa. Dette hænger blandt andet sammen med klimatiske forhold, fordi temperaturen har betydning for både myggene og virusset. Det betyder ikke, at vi forventer et udbrud i Danmark nu, men det er en udvikling, som vi følger, siger Lasse Vestergaard.
SSI overvåger udviklingen i samarbejde med blandt andre Københavns Universitet, de veterinære myndigheder og internationale partnere. Overvågningen omfatter både mennesker og dyr.
Danskere, der rejser til områder, hvor virusset cirkulerer, kan beskytte sig ved at bruge myggebalsam, dække arme og ben med tøj og være særligt opmærksomme på myggestik, når de relevante myggearter er mest aktive. Der findes ingen vaccine mod vestnilvirus til mennesker, mens der findes vacciner til heste.
